Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Nye åbningstider i BO-VEST administration fra 2. marts 2026

Fra mandag den 2. marts 2026 justerer BO-VEST åbningstiderne for personlig henvendelse og telefonisk kontakt.

Ændringen skal sikre, at medarbejderne får bedre mulighed for at behandle sager grundigt og effektivt. Med mere sammenhængende tid til sagsbehandling kan vi styrke kvaliteten i arbejdet og samtidig holde svartiderne korte, når beboere og samarbejdspartnere kontakter os.

“Vi justerer åbningstiderne for at give en mere stabil og målrettet service, hvor henvendelser bliver fulgt godt til dørs. Det betyder, at man måske får lidt kortere træffetid, men til gengæld hurtigere og mere præcise svar,” siger Kim Milton, Udlejningschef i BO-VEST.

Eksempler på sager, medarbejderne arbejder med, kan fx være flytteafregninger, godkendelse af fremlejer, lejekontrakter, modtagelse af opsigelser og tilsyn med boliger. Ved at samle arbejdet i fokuserede tidsrum sikrer vi, at hver sag får den nødvendige opmærksomhed.

De nye tider er:

Personlig henvendelse

  1. Mandag–torsdag: 12.30–13.30

Telefontider

  1. Mandag–torsdag: 13.30–15.00
  2. Fredag: 12.00–14.00

Har du spørgsmål, er du som altid velkommen til at kontakte os inden for telefontiden på tlf. 88 18 08 80 eller skrive til udlejning@bo-vest.dk

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Etagehusene
Kanalens Kvarter 100
2620 Albertslund

En del af Albertslund Boligselskab

Genveje